Barløse sogn 1659 - 1814

 Indfaldet i Barløse 30. januar 1658

Den ældste kirkebog fra Barløse sogn indledes med et råb om hjælp: Adsis o Jesus - Jesus stå os bi. Sognet havde netop gennemlevet krigens rædsler under den første Karl Gustav krig, og på den første side i den nye kirkebog er begivenheden malende beskrevet.

Under svenskerne første indfald, som i Barløse sogn fandt sted 30. januar 1658, døde mange umiddelbart pga. krigshandlingerne. Andre døde senere af de skader, de havde pådraget sig.

Sognet blev plyndret, gårde brændt ned, og samtidig måtte de stakkels sognebørn døje den stærke kulde, der havde gjort svenskekongens dristige krigstog over bælterne muligt.

Med sig bragte hærene dødelige epidemier,fx tyfus, der bredte sig i befolkningen, hvor de høstede blandt ung som gammel.

Præsten begræder tabet af sine bøger, der på det ondeste er blevne ham borttaget - heriblandt kirkebogen, som han havde ført med fødte, døde, viede og åbenbarlig afløste, siden han søndag efter påske 1641 var blevet kaldet "i Trefoldighedens gode Navn" til sognepræst for menigheden i Barløse sogn.

Hvad kan vi andet, end at græde med ham.

Fra Svenskekrigenes Tid, Gmd. Rasmus Jørgen Jensen, Årbog for Odense og Assens Amter 1915

 Du kan læse mere om perioden 1660 - 1784 her: Danmarkshistorien.dk

De svenske troppers rute fra Jylland over Fyn til Sjælland i 1658

Adsis O Jesu - Barløse kirkebog 1659 - 1748

Blandede indførelser: Dåb, Vielser, Begravelser og Åbenbarlig afløste.
Desværre passer angivelserne af opslag ikke længere.

KB Barløse 1748-83

Blandede indførelser: Dåb, Konfirmationer, Vielser, Begravelser og Åbenbarlig afløste.
Desværre passer angivelserne af opslag i originalen ikke længere.

KB Barløse sogn 1784 - 1800

Blandede indførelser: Dåb, Konfirmation, Trolovelser og Vielser, Begravelser.

KB Barløse sogn 1800 - 1814

To sektioner:
- Dåb og konfirmation
- Vielser og begravelser