Sociale grupper

Den fynske landsby
Foto: Jan Lykke

Landbefolkningen

Omk. 1830 talte den danske befolkning ca. 1,2 mil. indbyggere, hvoraf lidt over en mil. levede på landet enten som selvejere eller som fæstebønder på de ca. 65.000  gårde

Landbefolkningen var delt i 4 klasser efter udbyttet af deres jord.

Som måleenhed brugte man tønder = tdr. (ca. 140 l) hartkorn fx. byg eller rug. 

Var jorden meget frugtbar, gav 2 tdr. land 1 tdr. hartkorn. På de dårligste jorde skulle man have op til 16 - 20 tdr. land for at få et udbytte på 1tdr. hartkorn.

1tdr. land = 5.516 m2

Godsejere: Mere end 12 tdr. hartkorn

Gårdmænd: 1 - 12 tdr. hartkorn

Husmænd: op til 1 tdr. hartkorn

Indsiddere (lejere), daglejere og tyende


Bybefolkningen

Ca. 100.000 levede i København og ligeså mange i mindre byer.

Bybefolkningen var delt i 3 sociale grupper:

Højere borgerskab: Højtstående embedsmænd, grosserer, storkøbmænd og fabrikanter

Småborgerskab: Lavere embedsmænd, handlende og håndværkere

Arbejderklassen: Faglærte og ufaglærte arbejdere, tyende og daglejere


Kilde: Hit med historien, Jens Aage Poulsen, Gyldendal


Links til frilandsmuseer

Den fynske landsby

Hjerl Hede

Den gamle by

Gammel Estrup

Egeskov


 

Fattiggårde og fattigvæsen i 1800-tallet Jan Pedersen, marts 2008.


 

Maden på landet

Anna Ancher: Pige i køkkenet, 1883-86

Omkring 1800 spiste tjenestefolkene på en gård på Sjælland således i sommerhalvåret:

 

Kl. 5 Morgenmad:

Brød og brændevin

 

Kl. 7 Frokost:

En ½ sild og nykogt bygmelsgrød med surmælk

 

Kl. 9 Mellemmåltid:

Et stk. ost og brød med brændevin

 

Ca. kl. 12 Middagsmad:

Nykogt vælling eller grød og stegt flæsk

 

Kl. 17 Mellemmad:

Et stort stykke smørrebrød med ost eller kød på, dertil brændevin

 

Ca. kl. 19 Aftensmad:

Gryngrød og surmælk


 

 Kilde: Jens Aage Poulsen, Hit med historien/ Ressourcebog, Gyldendal


 

  • Den syge pige

    Michael Ancher (1882)

  • Udslidt

    H.A. Brendekilde (1889)
    Fyns kunstmuseum, Odense

Hvad døde de af?

Jeg har lavet lidt statistik på de dødsårsager, som præsten har angivet i Barløse kirkebog 1800 - 1814. Da han naturligvis ikke var fagmand, mangler hans betegnelser i mange tilfælde præcision, idet han i vid udstrækning anvender de sygdomsbetegnelser, der anvendtes i befolkningen i almindelighed. Flere af de anvendte betegnelser kan muligvis dække over samme sygdom, mens en betegnelse som tærende syge muligvis kan dække over forskellige sygdomme. 

Hele kirkebogen er gengivet andetsteds her på siden. Her fortæller præsten ofte om det sygdoms-/ hændelsesforløb, der gik forud for døden.


 Barløse sogn 1800 - 1814
0 - 1 årige 27
Alderdom 25
1 - 5-årige 13
Tærende sygdom 11
Dødfødte 9
Brystsvaghed 8
Livslang svækkelse 4
For tidligt fødte 3
Død i barselsseng 2
Mavekrampe 2
Værk og brud 2
Kighoste 2
Stensmerter 2
Ørepine 2
Ulykke 2
Indvortes svaghed 1
Indvortes slag 1
Orm 1
Blodstyrtning 1
Hævelse i livet 1
Vattersot 1
Brok 1
Slag og anfald 1
Konvulsioner 1
Brystkræft 1
Mæslinger 1
Epidemisk halssyge 1
  Ialt  126

 


 

Hvad døde de af - ordforklaring

Kilde: Ordbog over det danske sprog

Blodstyrtning

Voldsom blødning fra legemets indvendige dele gennem en af de naturlige åbninger.

Børnekopper

De “rigtige” kopper,variolæ (navnet, fordi sygdommen henregnedes til børnesygdommene; jf. skold-, småkopper).

Difteritis

Smitsom sygdom, der som regel har sit sæde i svælget.

Dysenteri:

Blodgang, blodsot: Om udtømmelse af blod. 1)Smitsom sygdom, der især viser sig ved udtømmelse af blod gennem endetarmen. 2) Blødning fra livmoderen 3) Miltbrand hos kvæg.

Indvortes:

Inde i kroppen.

Kighoste:

Smitsom sygdom, som især angriber børn og navnlig ytrer sig ved voldsomme, krampagtige hosteanfald; Tussis convulsiva. 

Konvulsioner:

Om uvilkårlige muskelsammentrækninger, der ryster lemmerne eller kroppen;krampe(trækninger)

Slag:

Mange betydninger: apoplektisk tilfælde, slagtilfælde, krampeanfald, epilepsi, nervøst sammenbrud, hjertelammelse, hjerteslag, lammelse.

Stensmerter:

(jf. -lidelse, -pine; især med.) Smerte, der forvoldes af sten; også om selve sygdommen, lidelsen. 

Svindsot:

Tuberkulose

Tæring:

Tuberkulose

Vattersot: 

Sygelig tilstand hos mennesker og dyr, fremkaldt ved udsivning af blodets vandige bestanddele til og ophobning i vævene eller legemets hulheder.

Værk og brud:                           

Værkbruden, smerter, gigtsmerter